Produkter / Summerbird

Om Summerbird
FILOSOFI
Summerbird chocolaterie er på få år blevet anerkendt som noget af det bedste chokolade i verden. Det skyldes den kompromisløse tilgang til råvarer, den nænsomme forarbejdning, de innovative smagskombinationer samt den æstetiske emballage.

 

Kombinationen af den bedste råmarcipan, baseret på spanske Valenciamandler samt vores egne cru chokolader, udviklet i samarbejde med Valrhona, giver en helt igennem fantastisk smagsoplevelse. Summerbird gør kompleksitet enkel.
 
 
 
ONLY NATURE'S INGREDIENTS
 
 
 Vi kan med stolthed og glæde byde velkommen til et nyt unikt kapitel i vores historie. 
  
 
I 1986 tog vi kampen op mod chokolade, der på det tidspunkt var blevet reduceret til hyldeslik på grund af et for højt indhold af sukker, kunstige aromaer og dårligt kakaopulver. Vi garanterede med udsagnet ”Only nature’s ingredients”, skrevet på de første chokoladeæsker, at chokoladen var frigjort for e-numre og kunstige aromaer. Nu, i 2014, er vores produkter 100% økologiske. Vores grundtanker har i mange år været dybt forankret i økologi, men ikke alle råvarer har været økologiske, da de ikke har været tilgængelige. Det er de nu, og det har gjort det muligt for os at lancere et 100% økologisk produktsortiment. Det er vi meget stolte af.

Kun det bedste fra naturen
Vores vision har hele tiden været, og er det stadig, at løfte chokolade op blandt gastronomiske sværvægtere som champagne, østers og Périgord-trøfler og derved sikre at chokolade er, præcis hvad det er – nemlig naturens mest sofistikerede produkt med de mest komplekse smagsnuancer. 

Det er med omtanke, omhu og passion for chokolade, at vi skaber produkterne ud fra det bedste naturen har at byde på. Chokolade skabt ud fra en kakaobønne, der kræver det helt rette terroir, den rette sort, den rette fermentering og rette tørring på plantagen. Den rette ristning, den rette forædling og de helt rette ingredienser at spille sammen med i det færdige resultat.
Summerbird – et valg om 100% økologi
For fem år siden påbegyndte vi arbejdet med at gøre Summerbirds produkter 100% økologiske. Det startede, da jeg for første gang smagte en økologisk hasselnød hos en økologisk bonde i Piemonte. En økologisk hasselnød, der var bedre end de bedste, som vi førhen købte fra det legendariske område. Bonden fortalte, at de havde et dogme om kun at dyrke deres hasselnødder 600 meter over havet. Det gav mere sol, mindre vand og dermed mere smag.
 

Kort tid efter begyndte dygtige mandelproducenter at konvertere til økologi, og der tegnede sig et billede. De dygtige landmænd tog skridtet videre og de gode økologiske råvarer blev tilgængelige. Det blev for alvor muligt at tale om ”Only nature’s ingredients”.”

Lanceringen af 100% økologiske produkter har krævet to års grundigt arbejde fra Thomas Herman, undertegnede og mange andre for at udvikle de helt rette smage - inspireret af naturen.
Det er dette store stykke arbejde, som nu gør, at vi nu kan opfylde vores vision om 100% økologiske produkter. Man kan sige at ringen nu er sluttet - med reference til vores chokoladeæsker tilbage i 1986. 

Naturens ingredienser, vores råvarer, henter vi direkte fra de allerdygtigste bønder i Spanien, Italien og Frankrig. Rå-chokoladen producerer vi selv, og vi arbejder kun med kakaobønner fra Mellemamerika og Madagaskar. Vi fortsætter med at finde naturens bedste og reneste råvarer, så vi derved kan garantere, at vi ikke går på kompromis med smagen i vores produkter.
 Velkommen til Summerbird Organic.

De bedste hilsner

Mikael Grønlykke

 

 

 
 

Summerbird

Gaveæske - Mandel Alléen

 
Mandler har en renhed, sarthed og elegance som ingen af de andre nødder besidder og er oveni købet en af vores sundeste fødevarer overhovedet. Der er fundet de bedste spanske mandler og de fineste Piemonte hasselnødder til denne nye æske med 6 velkendte smagsvarianter - samt 3 nye: MATCHA, ORANGE og PIEMONTE: Æsken indeholder: LIQUORICE – hvid råchokolade med et strejf af citron, vendt i lakridspulver COCOA – druknet i nougat og vendt i kakaopulver LEMON – hvid råchokolade tilsmagt med cayennepeber, vendt i citronpulver PIEMONTE – hasselnød med 71% Madagascar råchokolade, afsluttet med sølvstøv RASPBERRY – druknet i nougat og lys råchokolade, vendt i hindbærpulver ORANGE – nougat, 71% Madagascar og hvid råchokolade, vendt i appelsinpulver MATCHA – nougat, lys og 71% Madagascar råchokolade, grøn matcha te og passion COFFEE – hasselnød, nougat, Espresseo-4-Estate og himmelblå chokolade 71% SEA SALT – 71% Madagascar råchokolade med en anelse Maldon havsalt.
 
Ca. 140 g.
134,00 DKK
Gaveæske - Mandel Alléen
Fru kjeldsens kaffe | Tordenskjoldsgade 6, 8200 Århus N  | Tlf.: 40 94 48 36 | frukjeldsenskaffe@mail.dk