Om Summerbird FILOSOFI Summerbird chocolaterie er på få år blevet anerkendt som noget af det bedste chokolade i verden. Det skyldes den kompromisløse tilgang til råvarer, den nænsomme forarbejdning, de innovative smagskombinationer samt den æstetiske emballage.
Kombinationen af den bedste råmarcipan, baseret på spanske Valenciamandler samt vores egne cru chokolader, udviklet i samarbejde med Valrhona, giver en helt igennem fantastisk smagsoplevelse. Summerbird gør kompleksitet enkel.
ONLY NATURE'S INGREDIENTS
Vi kan med stolthed og glæde byde velkommen til et nyt unikt kapitel i vores historie.
I 1986 tog vi kampen op mod chokolade, der på det tidspunkt var blevet reduceret til hyldeslik på grund af et for højt indhold af sukker, kunstige aromaer og dårligt kakaopulver. Vi garanterede med udsagnet ”Only nature’s ingredients”, skrevet på de første chokoladeæsker, at chokoladen var frigjort for e-numre og kunstige aromaer. Nu, i 2014, er vores produkter 100% økologiske. Vores grundtanker har i mange år været dybt forankret i økologi, men ikke alle råvarer har været økologiske, da de ikke har været tilgængelige. Det er de nu, og det har gjort det muligt for os at lancere et 100% økologisk produktsortiment. Det er vi meget stolte af.
Kun det bedste fra naturen Vores vision har hele tiden været, og er det stadig, at løfte chokolade op blandt gastronomiske sværvægtere som champagne, østers og Périgord-trøfler og derved sikre at chokolade er, præcis hvad det er – nemlig naturens mest sofistikerede produkt med de mest komplekse smagsnuancer.
Det er med omtanke, omhu og passion for chokolade, at vi skaber produkterne ud fra det bedste naturen har at byde på. Chokolade skabt ud fra en kakaobønne, der kræver det helt rette terroir, den rette sort, den rette fermentering og rette tørring på plantagen. Den rette ristning, den rette forædling og de helt rette ingredienser at spille sammen med i det færdige resultat. Summerbird – et valg om 100% økologi For fem år siden påbegyndte vi arbejdet med at gøre Summerbirds produkter 100% økologiske. Det startede, da jeg for første gang smagte en økologisk hasselnød hos en økologisk bonde i Piemonte. En økologisk hasselnød, der var bedre end de bedste, som vi førhen købte fra det legendariske område. Bonden fortalte, at de havde et dogme om kun at dyrke deres hasselnødder 600 meter over havet. Det gav mere sol, mindre vand og dermed mere smag.
Kort tid efter begyndte dygtige mandelproducenter at konvertere til økologi, og der tegnede sig et billede. De dygtige landmænd tog skridtet videre og de gode økologiske råvarer blev tilgængelige. Det blev for alvor muligt at tale om ”Only nature’s ingredients”.”
Lanceringen af 100% økologiske produkter har krævet to års grundigt arbejde fra Thomas Herman, undertegnede og mange andre for at udvikle de helt rette smage - inspireret af naturen. Det er dette store stykke arbejde, som nu gør, at vi nu kan opfylde vores vision om 100% økologiske produkter. Man kan sige at ringen nu er sluttet - med reference til vores chokoladeæsker tilbage i 1986.
Naturens ingredienser, vores råvarer, henter vi direkte fra de allerdygtigste bønder i Spanien, Italien og Frankrig. Rå-chokoladen producerer vi selv, og vi arbejder kun med kakaobønner fra Mellemamerika og Madagaskar. Vi fortsætter med at finde naturens bedste og reneste råvarer, så vi derved kan garantere, at vi ikke går på kompromis med smagen i vores produkter. Velkommen til Summerbird Organic.
Som en hyldest til summerbirds signatur chokolade, den prisbelønnede Amber, som har vundet guldmedalje i “European Chocolate Awards” har de skabt en ny drageret hasselnød og opskriften er ganske enkel...
Letristede hasselnødder, praliné, en smule havsalt og afslutningsvist en tykt lag Amber chokolade. Resultatet er en enkel, rig og raffineret smag, som henleder tankerne mod den spanske specialitet Dulce de leche.
Inspireret af verdens mest berømte te Earl Grey, som er navngivet efter tidligere premierminister i Storbritannien Charles Grey, har summerbird skabt denne raffinerede, florale og velsmagende mandel.
Den velkendte genkendelige smag i Earl Grey er citrusfrugten bergamotte, hvilket den ligeledes er i denne udgave.
Lakridsmandler: Favoritten - og en ven for livet.Letristede spanske mandler, dragéeret med hvid chokolade tilsmagt med citron og siden vendt i lakridspulver.En smagskombination to die for og en af de største succeser i Summerbirds mandelserie. En ven for livet og stærkt vanedannende - så er du advaret!
For at fejre Summerbirds mest ikoniske chokolade har de udviklet en ny sommerfugl. Den økologiske Amber Summerbird består af den prisvindende karamelliserede hvide chokolade 36% og vaniljeganache.
Den smukke gaveæske er ren forkælelse til en du holder af eller til dig selv. Indeholder 10 stk. sommerfugle.
Det første produkt, de poetisk formede sommerfugle, heraf navnet Summerbird, var så enkelt, mandelmasse af spanske Valenciamandler kombineret med råchokolade "Caraque", kreeret ud fra de oprindelige Trinitario kakaobønner. I 1986 var smagen ganske enkel en revolution, dette er et faktum.
Mandler har en renhed, sarthed og elegance som ingen af de andre nødder besidder og er oveni købet en af vores sundeste fødevarer overhovedet. Der er fundet de bedste spanske mandler og de fineste Piemonte hasselnødder til denne nye æske med 6 velkendte smagsvarianter - samt 3 nye: MATCHA, ORANGE og PIEMONTE: Æsken indeholder: LIQUORICE – hvid råchokolade med et strejf af citron, vendt i lakridspulver COCOA – druknet i nougat og vendt i kakaopulver LEMON – hvid råchokolade tilsmagt med cayennepeber, vendt i citronpulver PIEMONTE – hasselnød med 71% Madagascar råchokolade, afsluttet med sølvstøv RASPBERRY – druknet i nougat og lys råchokolade, vendt i hindbærpulver ORANGE – nougat, 71% Madagascar og hvid råchokolade, vendt i appelsinpulver MATCHA – nougat, lys og 71% Madagascar råchokolade, grøn matcha te og passion COFFEE – hasselnød, nougat, Espresseo-4-Estate og himmelblå chokolade 71% SEA SALT – 71% Madagascar råchokolade med en anelse Maldon havsalt.
Aflang gaveæske med 8 stk friske fyldte chokolader i 8 forskellige smagsvarianter. Beskrivelse af indhold findes under hvert stykke: Æsken set fra venstre: Provence - Amber - Gianduja - Fleur d´Orange - Blackcurrant - Praliné - Pollock - Valencia.
DEN ORIGINALE FLØDEBOLLE MED MARCIPANBUND - Marcipanbunden, den friske skum med polynesisk vanilje og det kraftige lag af mørk chokolade gør Grand Cru Flødebollen til en gastronomisk smagsoplevelse. Produceres frisk hver uge, så du undgår kemiske tilsætningsstoffer.
Mousserende te lavet på kamille, hvid te, hvidvin, citronsaft, krydderurter, samt vanilje.
Sparkling Summerbird er fremstillet af nøje udvalgte råvarer og kun de bedste producenter og råvarer bliver brugt. Alt er fremstillet i hånden, så vi kan garantere en høj kvalitet i alle vores processer. Essensen af udvalgte te-sorter er blevet udtrukket ved nøje styrede temperaturer, så der fremkommer en ren, blød og elegant smag. Derefter tilsættes friske krydderuter, citrus og hvidvin. Vi bruger kun naturlige ingredienser og ingen aromaforstærkere eller farvestoffer.
Sparkling Summerbird er perfekt til brunch, aperitif, dessert og chokolade og bør nydes afkølet ved 5 grader i godt selskab.